Refleks = Louise Schmidt Trærup

Jeg er uddannet grafisk designer fra Kunstakademiets Arkitektskole og har mere end 20 års erfaring i branchen. Jeg har været ansat på både større og mindre tegnestuer/kommunikationsbureauer – se evt mit CV på LinkedIn. Min erfaring er således bred: fra store komplekse kommunikations- og identitetssager og til små dagligdagssager som en annonce eller et postkort. Alt får min fulde opmærksomhed. Hver gang.

Mit arbejdsbord står i et kreativt kontorfællesskab i indre København. Fællesskabet huser dygtige folk, der arbejder indenfor alle afskygninger af design.

Refleks er et “full service agency”!

Jeg har gennem årene opbygget et solidt netværk, der gør Refleks i stand til at løse langt de fleste opgaver helt fra idé til færdigt produkt. Er der brug for foto, tekst, tryk, programmering eller andet, bringer jeg mit netværk i spil. Som kunde hos Refleks kan man således nøjes med én leverandør, der sætter det bedste hold til en given opgave.